End of kærestesorger..

Jeg har haft den mest fantastiske dag ever. Jeg er bare SÅ glad. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har bare smilet og følt mig helt ovenpå. Jeg har erkendt nogle ting i dag. Truffet nogle valg omkring mit liv. Hvordan jeg gerne vil leve. Denne dag har ændret noget i mig. Hvad, ved jeg ikke. Men jeg føler mig ændret. Hel. Hvad det var der gjorde det, ved jeg ikke. Måske var det en blanding af en masse forskellige ting? Måske var det tanken om den nærmeste fremtid? Måske er mit hjerte bare helet færdigt i dag? Jeg kan ikke sige mig fri for at det hele vender tilbage igen. Men jeg har nu været glad i flere dage i træk. Ikke haft nogen nedture. Jeg har dårlig nok tænkt på alt det, der er sket. Det er da et godt tegn, er det ikke?

Jeg har været glad, helt ned i maven og ud i fingerspidserne. Jeg har været lykkelig og rundt på gulvet og været helt varm af glæde. Jeg er kommet et kæmpe skridt videre. Det er en fantastisk følelse. Og jeg fortjener det. Jeg fortjener det fandme mere end nogen anden lige nu. Jeg trækker vejret meget lettere nu. Mit hjerte banker hurtigere og meget lifligt. Mit hoved har mistet sin tunge følelse. Følelsen af en sort sky der konstant hang over mit hoved og sænkede mit humør til ukendte tyngdepunkter.

Det er i dag næsten 2 måneder siden at jeg gjorde det forbi med L. På den ene side er tiden gået sindssyg hurtigt. På den anden side er to måneder aldrig gået så langsomt før. 2 måneder. Der er bare sket så meget. Jeg er gået fra at græde hver eneste vågne time jeg havde, til at forsøge at drukne mine sorger i fest, druk og byture, til i dag. Jeg er kurreret. Det har været to meget hårde måneder, men jeg har rykket mig ligeså stille for hver dag der er gået og nu står jeg her. Glad og frisk og helt udhvilet.

Jeg har mistet den person, som stod mig aller tættest. Den som jeg delte mit liv med. Det tager sin tid at komme over. Selvfølgelig gør det det. Jeg har prøvet alt jeg kunne, for at komme så hurtigt igennem dette som overhoved mulig. Der findes dog ingen mirakelkur for kærestesorger. Det eneste der hjælper er sorg og en stor mængde kakaomælk. Jeg har taget ét skridt af gangen og har efterhånden gået flere tusinde kilometer – eller sådan føles det i hvert fald. Jeg har nu skrevet side op og side ned om mine kærestesorger. Det skal være slut nu. Det er et overstået kapitel i mit liv. Nu er L bare en rigtig god ven og jeg kunne ikke forestille mig at vi skulle finde sammen igen. Det er sgu et kæmpe skridt!

Jeg havde tusindvis af håb og drømme for fremtiden sammen med L. Det er svært pludselig at opgive dem. Min verden blev vendt op og ned og det har været svært at acceptere. Jeg konfronteres hele tiden med de drømme og håb. Jeg har taget dem en ad gangen og slukket for dem. Det har været hårdt. Som at smide hele sit liv ud af vinduet. I starten føltes det som om, at en lille del inde i mig døde hver gang jeg blev konfronteret med virkeligheden. Jeg bliver stadig dagligt konfronteret med drømme, håb og minder, som skal bearbejdes. Men jeg græder ikke længere over det. Jeg tager en dyb indånding og puster ud igen. Jeg er kommet utrolig langt på to måneder. nu glæder jeg mig til at se hvor jeg står om to måneder. Jeg har lært at danse i regnen, i stedet for at vente på at stormen er drevet over. Lært at lære af dårlige tider. Lært at værdsætte også at kunne have negative følelser. Det er ikke alle der kan det.

Jeg er glad for at være nået så langt. Jeg kan trække vejret igen og det er jeg fandme glad for.