Sweet dreams..

Jeg havde den dejligste drøm i nat. Sådan en der var så fantastisk at da jeg vågnede af mit vækkeur, så forsøgte jeg at falde i søvn så hurtigt jeg kunne igen, bare for at kunne drømme videre. Men ak.. Det virker aldrig. Og nu har jeg næsten glemt hvad den handlede om. Men jeg ved at den var god. Jeg vågnede med det største smil på læben og havde den bedste følelse indeni. Jeg følte mig lykkelig og nærmest forelsket – bare på grund af den dejlige drøm. Jeg ville ønske at ens hovedpude kunne optage ens drømme, så man kunne se dem igen når man vågnede. Jeg tror helt bestemt at min drøm ville være en fantastisk film. Og det værste ved det hele var, at jeg ikke rigtig synes den fik en ende. Den manglede ligesom “og de levede lykkeligt til deres dages ende” lige før jeg vågnede. Det har bare medført at jeg hele dagen har gået pg tænkt på drømmen og været helt ved siden af mig selv. Jeg har dagdrømt mere end jeg har gjort i lang tid, jeg har skægpest på kvinderne og violiner i armene. Jeg er forelsket. I en drøm? Jeg danser vals rundt i min lejlighed mens jeg synger “jeg har kendt dig længe, vi mødtes i en drøm” (den fra Tornerose). Jeg har sommerfugle i maven over noget, som jeg drømte om i nat. Som jeg dårligt kan huske. Det er da utroligt som en drøm kan drille ens tanker på den måde. Det fik mig til at Google drømme og jeg fandt dette:

“En drøm er en slags spontant selvportræt i symbolsk form. Drømme udspringer af den aktuelle situation i det ubevidste. Drømme bringer tanker, vurderinger, synsmåder, anvisninger og tendenser til os i et rigt, konkret billedsprog. Drømme består af materiale, som den bevidste situation har konstelleret i det ubevidste. ”

Og så er det nu jeg bliver nervøs? Min drøm tager altså udgangspunkt i noget der sker her og nu? Og jeg forelsket uden at vide det? Og i så fald i hvem? (Måske ved jeg det godt lidt?) Ej nu er jeg da først forvirret!