
Ugens fif handler om at gøre sine fødder
til fiskefodder. Ja du hørte rigtig. Det er en ny trend inden for
personlig pleje og jeg er allerede in loooove. Jeg tog en dag søs under
armen og gik ind og stak mine fødder ned til nogle fisk. Jeg har prøvet
det engang før, da jeg var i Athen i sommers, men det skulle da lige
prøves igen. Vi købte 30 minutters behandling og det kostede faktisk kun
149 kr. Det synes jeg ikke var galt. Først så kilder det helt vildt, og
jeg brugte de første 10 minutter på at sidde og spænde og grine helt
vild, men derefter var det ret afslappende. Jeg faldt mere og mere hen i
den bløde stol, mens de små flittige fisk arbejdede løs på at fjerne al
den døde hud fra mine fødder. Imens blev jeg forført af den dæmpede
belysning, de mange stearinlys og den afslappende musik. Helt igennem en
god oplevelse. Da de 30 minutter var overstået og jeg var kommet hjem,
mærkede jeg på mine fødder. De er ligeså bløde som babyfødder. Det er
helt vildt, hvad de små fisk har gjort ved mine ellers ret så ødelagte
dansefødder, fyldt med hård hud efter utallige vabler. Det kan klart
anbefales. Jeg skal i hvert fald prøve det igen snart. Måske skulle man
ofre sådan en behandling på sig selv med jævne mellemrum, så man slipper
for den daglige fodpleje (jeg har meget hård hud på mine fødder i
perioder, når jeg træner op til en forestilling med dans). Det skal lige
siges, at de små fisk ikke bider, for de har ingen tænder. Det gør på
ingen måde ondt, det kilder kun en smule.
Stedet hedder Fish Kiss og ligger på
Skindergade i Kbh. K. (lige i Jorcks Passage). Vil du gerne vide mere.
Så kan du læse meget mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar