søndag den 8. september 2013

Miljøvenlig julegaveindpakning

Så skal der snart pakkes julegaver ind, men selvom det er enormt hyggeligt både at pakke dem ind og ikke mindst at pakke dem op, så er forbruget af gavepapir knap så hyggeligt. Affald Plus oplyser, at der bruges ca. 100.000 kg gavepapir hver jul - det er godt nok meget papir, så kun bliver brugt til at skjule den egentlige gave, for derefter at blive smidt ud. Gavepapir kræver en masse vand, energi, træ og kemikalier for at blive fremstillet - ressourcer, som sagtens kunne bruges på mange andre til. Derfor skal man pakke sine gave miljøvenligt ind. Der er flere måder at gøre dette på og her kommer en miniguide til dette.



1. Køb miljøvenligt gavepapir
Køb gavepapir, som er lavet af genbrugspapir. DP Danmark levere gavepapir til detailhandlen og deres gavepapir er miljøvenligt. Læs mere om DP Danmarks gavepapir her.

2. Brug hvad du har
Brug gamle aviser, papirrester, plastikposer, stofrester, ugeblade - you name it. Vær kreativ. Klip og klister forskellige materialer, farver og former sammen. Det kan blive super flot og hvis man ikke lige er den helt store kreative type - så tænk på, at det ikke er indpakningen der er det vigtige, men det der er indeni.

3. Lad være
I bund og grund behøver man slet ikke pakke dem ind. I stedet kan man ligge dem i en stor "julemandssæk" eller lignende og tage dem op, efterhånden som man giver dem til personen. Overraskelsesmomentet er jo det samme, som når de pakker op og det er helt igennem miljøvenlig indpakning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar