Kender du typen?

Jeg blev spurgt igår: hvad er din type egentlig? Og jeg tænker.. Min type? Da går det op for mig at personen henviser til min type af fyre, som jeg falder for. Der blev jeg helt stille. Har jeg en type overhoved? Skal jeg direkte til at vælge hvad for en type jeg vil have? Jeg ved at jeg har en lang række krav til en fyr. Da Debbie og jeg lavede en liste med krav, havde jeg ikke mindre en 36 krav til en kommende kæreste – og jeg synes nu faktisk at de alle sammen var yderst rimelige.. Jeg er en kræsen person. Jeg er ikke sammen med hr. Hvem-som-helst. Jeg vil hellere være single, end at være sammen med en fyr der ikke lever op til mine krav. Det skal så lige siges her, at mine krav ikke handler om ting som han skal gøre i forholdet og ting han skal sige – der er i den grad plads til hans personlighed. De omhandler uddannelseskrav, højde-drøjde krav, interessekrav (eller i hvert fald kravet om at han skal have nogle interesser at gå op i) og så selvfølgelig at han hverken må være psykopat, voldelig, på stoffer eller lignende. Jeg lyder nok snobbet nu og jeg vil ikke forsøge at løbe fra det. Lidt for lækker til love måske? Jeg vil bare gerne have en fyr, som jeg kan stå inde for. Jeg vil ikke forsøge at narre nogen og slet ikke mig selv. Jeg ser realiteterne i øjnene og indrømmer – jeg er skide kræsen. Det er ikke nemt for mig at finde en kæreste. Men jeg har heller ikke travlt. Én ting er dog også vigtigt at huske på i den sammenhæng. Jeg er jo også selv en type. Og de fyre jeg møder har jo sikkert også krav til deres fremtidige kæreste og chancen for at jeg lever op til dem er jo ikke særlig stor. Kærlighed er nok et produkt af tilfældigheder. Kærlighed er skønt og noget jeg meget gerne vil opnå sammen med en sød fyr. Men hvilken type den fyr skal være? Det ved jeg sgu ikke. Hvis jeg kan lide ham, så er han min type. Skal vi ikke bare sige det sådan?