Mig: “jaa.. Jeg er lykkelig lige nu. Jeg har styr på mit liv og det kører bare som smurt!”
Livet: “haha.. Giv mig lige to sekunder..”
Livet: “haha.. Giv mig lige to sekunder..”
Sådan er mit liv. Ligeså snart jeg tror, at nu er der styr på det
hele, så sker der et eller andet uforudset. Jeg går hele tiden og sukker
efter noget og når jeg endelig opnår det og tror, at nu kan jeg opleve
en smule lykke, så fucker mit liv med mig og så sker der noget som gør
at jeg skal kæmpe for at opnå noget andet.. Det er mit liv i en
nøddeskal. Mit liv kan bare ikke være harmonisk og stille og roligt
længere tid af gangen. Der sker hele tiden noget som vender op og ned på
mit hverdag. Det gør mig rundtosset. Jeg føler mig som en forvirret
lille mus der hele tiden tror at den har fundet et godt lunt sted af bo,
men gang på gang opdager, at det ikke var der at den skulle være. Mit
liv kører op og ned og op og ned. Egentlig burde jeg sætte mig ned og
tænke over hvad der er galt med mig – hvorfor kan jeg ikke bare være som
alle andre og finde mig til rette et sted? Jeg er rastløs. Jeg kan ikke
finde ro. Men hvad er det jeg vil? Hvad er det jeg søger? Jeg ved det
ikke. Nu har jeg hovedpine af at tænke, nu søger jeg om ikke andet
nogle panodiler.. (Pause) .. Jeg vil ha en værge! En der kan fortælle
mig hvad jeg skal gøre, for jeg duer ikke til det selv. Jeg vender min
verden rundt gang på gang fordi jeg har en tendens til at handle meget i
nuet og ikke lige sætte mig ned og overveje, hvad det er jeg vil. Jeg
rammer panden mod en mur gang på gang. Skyder mig selv i foden gang på
gang. Slår kolbøtter i luften og laver kovendinger i ét væk – men jeg er
ikke ulykkelig. Tværtimod er jeg utrolig lykkelig for mit liv. Jeg har
accepteret at mit liv bare er forvirrende og ikke til at forudsige. Hvad
laver jeg om 10 år? Det aner jeg ikke. Jeg har virkelig ingen anelse.
Én ting er dog sikkert – jeg er mega lykkelig. For jeg nægter at lave
noget, som ikke gør mig lykkelig. Jeg er skide lykkelig.. Og hvad så?
Jeg ville dog ønske at jeg af og til kunne etablere et samarbejde med
mit liv, så tingene ikke skulle komme sådan bag på mig hver gang..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar