Me, Myself and I..

Endelig skete det. det har jeg ventet længe på.

Nu melder det ”store spørgsmål” sig ; kærester?! Jeg har lige givet slip på en anden, men jeg er også ved at give slip på – migselv! Jaja, måske er ”migselv” ikke ligefrem en ”lover”,  men jeg havde kraftedme ét godt forhold til migselv! 

 

”Det er svært at tage en andens hånd efter så lang tid, hvor du har vænnet dig til ikke at holde ved nogens hånd… ” Jeg håber at han er tålmodig, for det er ikke lige til at dumpe ”sig selv”! Det er et langt ego-forhold, som jeg nu skal ligge bag mig. Det er en tid, hvor ”I was the center of the univers”, hvor jeg kun behøvede at tænkte på me, myself and I. Hvor jeg kunne gøre, hvad jeg ville uden omtanke… Jeg kan ikke leve som en single i et ”parforhold” – den mulighed findes ikke! Mit valg står mellem ”tryghed” og ”uafhængighed”, men lige meget hvad jeg vælger, vil det være en lose–lose situation for mig…Tanken om et ”parforhold” får hårene i nakken til at rejse sig, men følelsen af hans arme (eller arm?) rundt om mig bringer et smil til min mund.Jeg er ikke klar til et ”parforhold”, men jeg vil heller ikke give slip på ham. Jeg vil kunne puste og samtidig have mel i munden! Måske er det bar ordet – forhold – der skræmmer mine tanker så langt væk, at de er flere dage om at komme tilbage. 

 

Hvor vi ender eller, hvordan vi ender; det ved jeg ikke, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide det? Jeg kan hverken leve med eller uden ham – og jeg ved ikke, hvad jeg vil, om vi skal være ”kærester” eller ikke; men han gør mig ekstremt glad, og det er alt, som jeg behøver at vide!