Hvis man er veganer, eller blot en vegetar der prøver at begrænse sit forbrug af animalske produkter, men stadig gerne vil have flødeskum i sin varme kakao, så er der råd at hente. Man kan nemlig lave super lækker flødeskum ud af intet mindre end kokosmælk. Ja, du læste rigtigt - kokosmælk.
Det må ikke være light udgaven, men skal derimod være den gode fede udgave. Så skal man lade den stå på køl natten over, for så bliver kokofedtet godt fast og kan piskes til en god og lækker, luftig flødeskum, som utrolig nok ikke smager helt vildt af kokos.
How-to-do:
1. Stil en dåse kokosmælk i køleskabet natten over
2. Tag dåsen ud og åben den.
3. Hæld den flydende del af kokosmælken ud (du kan eventuelt gemme den og putte den i en smoothie, det er super lækkert)
4. Så skulle du meget gerne kun have den faste del af kokosmælken tilbage og det er den der nu skal piskes til flødeskum. Kom det i en skål og pisk til den er let og luftig.
5. Tilsæt 2 tsk. rørsukker (eller bare almindelig sukker) og lidt vanilje (hvis du bruger vaniliesukker, så undlad det andet sukker, ellers bliver det for sødt).
6. Voila! Så har du lækker kokosflødeskum.
Bonus! Det kan holde sig mellem halvanden og to uger i køleskabet, hvis du gemmer det i en tæt boks. Når du skal bruge det igen, pisker du det bare lidt igen og så er det så godt som nyt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar