søndag den 28. oktober 2012

Fra kærestesorg til glæde..

ENDELIG! Jeg er nu nået til den afsluttende fase af det dersens “kærestesorg”. Jeg er gået fra dyb, dyb kærestesorg til sindssyg glæde i låget. Jeg er nu fuldstændig over L. Bevares, så jeg ham gå hånd i hånd med en anden pige ville jeg nok få en klump i halsen. Grunden ville dog ikke være at jeg savner ham eller jalousi. Jeg har accepteret og fundet mig til rette med at vi er venner. Det ville bare være en reminder om hans utroskab og løgne overfor mig. Men jeg ville ikke græde. Jeg vil ikke sørge mere over det. Jeg vil ikke savne det vi havde. Den epoke af mit liv er overstået. Jeg er færdig med at græde. Et nyt kapitel er startet.

Jeg vil kigge tilbage på de sidste 4 år med min eks og tænke på alle de gode stunder vi har haft sammen. Se det som en god periode af mit liv. Jeg fortryder intet. Jeg vil huske de minder jeg har fra vores forhold, for de har trods alt været med til at forme mig, til den jeg er idag. Han var god for mig dengang, men han var bare ikke den fyr, som jeg skulle tilbringe resten af mit liv sammen med. Han var ikke min eneste ene og gjorde mig derfor en tjeneste ved at lyve for mig – hellere jeg finder ud af nu, at han ikke var the one and only, end når vi sad og rådnede op i en slidt lædersofa med 5 unger i Greve. Han var manden i mit liv i 4 år, men mit liv forandrer sig hele tiden og han fulgte ikke med. Men hånden på hjertet – hvor mange finder lige deres eneste ene som 18-årig og er sammen med ham resten af livet? Det er sgu ikke ret mange vel. Jeg er kun 22 år nu og har hele livet foran mig. Det bedste venter forude og jeg er klar til at tage imod det. Rejsen hertil har været virkelig lang og hård, men jeg er kommet ud på den anden side som en glad, lettet og lykkelig pige, der kun er blevet stærkere af de skrammer hun har fået.

L er en fantastisk fyr, som skal ud og gøre en anden pige lykkelig mens jeg skal ud og leve livet. Jeg ønsker ham kun det allerbedste, samtidig med at jeg selv håber at finde det allerbedste en dag. Indtil da vil jeg have en fest og dét glæder jeg mig til. Jeg er glad og lykkelig og frisk på at tage imod alt hvad livet ellers vil bringe mig.

For en måned siden var jeg sikker på at denne mærke tunnel aldrig ville have en afslutning. At der aldrig ville være lys for enden. Men det var der. Der var massere af helt frisk sollys. Jeg er glad igen. Ovenpå. Helt dybt i mit hjerte. L – tak for 4 år. Tak for alt du gav mig. Tak for alle d smil du har givet mig på mine læber. Tak fordi du er dig og tak fordi du nu lader mig opleve alle de ting, jeg ikke kunne opleve med dig. Tak fordi du gav slip på mig og lod mig flyve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar