torsdag den 18. oktober 2012

Singleland..

Hvorfor er der ikke nogen der har mindet mig om, hvor fedt singlelivet egentlig er? Hvorfor bliver det altid beskrevet som noget trist og kærlighedstomt? Som noget hvor man bare går og venter på at blive lykkelig med en kæreste? Det er da noget fis – singleland er fantastisk. Hvorfor er singler misundelige på dem med kæreste? De går sgu ikke glip af noget særligt. De glemmer vist at tage højde for at et parforhold er mere end kærlighed, lykke og komplimenter. Hvad med hverdagsproblemerne? Hvem skal støvsuge eller tage opvasken? Hvem skal vaske tøj og betale regningerne? Der er skænderier, diksussioner, manglende sexlyst og dårlig stemning i næsten ligeså høj grad, som der er gode timer. Det må man tage med. Et parforhold er ikke lutter lagkage – tværtimod. Men det er singlelivet tilgengæld. Der er kun én jeg skal tage hensyn til og det er mig selv. Det er jo nu meget godt tilfreds med. Jeg gider ikke glorificere parforhold, som så mange andre har tendens til at gøre. De pynter på hvor godt deres forhold egentlig er – men i virkeligheden er det jo ikke sådan. Det skal det heller ikke være. Og jeg har selv været en der har pyntet på sandheden – for jeg sætter jo ikke kun min kæreste i dårligt lys. Jeg sætter også mig selv i dårligt lys ved at fortælle om, hvor dårligt vores parforhold kunne være i perioder. Hvor jeg ikke orkede at se på ham og hvor jeg kun tænkte på hvor fantastiske alle andre mænd var. Det fortæller man jo ikke, hvilket egentlig er åndsvagt. For alle kender til det. Alle ved det, men ingen snakker om det. Jeg siger ikke, at alle forhold er lort – jeg ved godt at et forhold kan være fantastisk og man kan have det rigtig godt sammen. Det havde jeg også med L. Jeg var lykkelig med ham og derfor blev vi sammen i 4 år. Jeg elskede L og det gjorde virkelig ond at gå fra ham og give slip.

Det er dejlig at være i et forhold, hvis det fungerer. Man har en partner, som man kan snakke med om alting og følelsen af tryghed og varme. Jeg glæder mig til jeg igen oplever det, men indtil da skal mit liv leves. Helst i overhalingsbanen. Singlelivet er stærkt undervurderet. Det er jo skønt!

Hvad er der ikke at kunne lide ved at være single? Helt ærlig. Du har al den tid du skal bruge til dig selv. Du skal kun tage hensyn til dig selv og har ingen forpligtigelser. Man kan gøre lige hvad man vil. Efter jeg er blevet single, er jeg blevet mere social. Begynder at se mine venner mere og mere og det er virkelig noget jeg har savnet. Jeg møder konstant nye mennesker og er meget mere udadvendt. Jeg lever helt ud til fingerspidserne. Jeg kan stadig hygge mig med fyre, men uden at skulle tage alle de kedelige ting med, såsom indkøb, opvask og følelser. Jeg kan komme og gå som det passer mig. Jeg kan vælge og vrage som jeg vil, uden at tage hensyn til andet end mig selv. Mine krav til fyrene kan defineres efter behov. For vi skal ikke være kærester. Vi skal bare hygge os sammen. For jeg leder ikke efter en kæreste. Jeg nyder min tilværelse og så skal det nok blive tid til en kæreste igen engang.

“All the single ladies, all the single ladies” la la la.. Det er fantastisk at være single – punktum :D !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar