fredag den 6. september 2013

Veganske æbleskiver

Hold nu op hvor jeg elsker julehygge - og til enhver julehygge hører der glögg og æbleskiver. Her er en vegansk version af den velkendte julegodte.

300 g hvedemel
60 g rørsukker
200 g sojayoghurt (neutral)
2 dl. sojamælk
100 g æblemos
2 tsk bagepulver
vaniljekorn fra 1 vaniljestang
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Bland alle ingredienserne sammen til en lidt tyk pandekage-lignende dej. Put fedtstof i æbleskivepanden (fx flydende becel). Fyld hullerne halvt op. Pas på at panden ikke er alt for varm - bag dem hellere over svag varme og hav tålmodighed. Vend dem med en gaffel - hvis du er sej, så med en strikkepind.

Server med flormelis og marmelade, ligesom i gamle dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar