Veganske havresmåkager

Jeg elsker småkager. Det er en lidt til den søde tand, uden at virke kvalmende. Her er en god og faktisk også billig version af nogle lækre "havresmåkager" eller havrecookies, kan man vel også kalde dem. De bliver virkelig sprøde og hæver meget, så sørg for at fordel dem godt ud på bagepladen.

Opskrift (ca. 20 småkager med diameter på 8-9 cm)

200 g havregryn (jeg brugte grovvalsede)
4 spsk. mel (jeg brugte rugmel)
250 g. flormelis
3/4 dl koldt vand
2 tsk. bagepulver
1 tsk vaniliesukker
lidt salt
100 g flydende becel

Bland det hele godt sammen. Lav med en tsk nogle "klatter" på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader. Lad dem køle af inden servering, så det bliver godt sprøde. Pas på de ikke bliver brune, så bliver de nemlig stenhårde!

Veganske "småstærke" småkager

Jeg har hygget og tryllet i mit køkken i dag. Jeg fik sådan lyst til småkager og så fald jeg over en blog, hvor der var beskrevet nogle lækre småkager med cayennepeber i. Jeg tog ideen til mig og bagte så nogle lækre chokosmåkager med et lille pift af cayennepeber. Det blev virkelig lækre og sprøde og lidt anderledes end småkager normalt. Prøv dem :)

Opskrift

1 1/4 d olie (jeg brugte en blanding af rapsolie og olivenolie, da jeg ikke havde nok rapsolie)
2 1/2 dl rørsukker
1 dl sirup
4 spsk Havremælk
1,5 dl kakao
4 dl mel (jeg brugte rugmel, for det var lige hvad jeg havde)
1 tsk. bagepulver
0.5 tsk cayennepeber
lidt vaniliesukker og salt

Bland ingredienserne godt sammen. Tril dem til små kugler (ca. en teskefuld pr. kugle) og mas dem flade med fingrene (ca. 2-3 mm. tykke).
Bag dem i ca. 10 minutter ved 175 grader.

Billybilletter - kom i teatret for småpenge

Her er et fif, der går ud til jer, der ligesom mig er VILD med at gå i teateret. Jeg er sucker for teater og vil helst ind og se det hele. Men ak.. så langt rækker min SU dog ikke (ØV!). Men så faldt jeg over denne rabatløsning. Det er Betty Nansens teatret, Folketeateret, Nørrebro teater, Replublique og Øster Gasværk, der er gået sammen og lavet en super rabatordning til unge.

Hvis man er to eller flere studerende, børn eller unge under 25 år, der går i teatret sammen, så kan man få billetter til prisgruppe B og C til kun 100 kr. pr. person (!). Det er mega billigt for at komme i teatret. 100 kr.. Det kan man altså godt lige klare. Det er jo det samme som det koster at gå i biffen når man først har købt billet og guf. Og samtidig støtter man kulturen og det kan jeg da kun slå et slag for.

Men det bliver bedre - nogle forestillinger koster helt ned til (hold nu fast) 40 kr pr. billet. Så har man da næsten ikke råd til at lade være hva?

Vil du have fat i de billige billetter? Så hedder hjemmesiden www.billetbillet.dk

Økofif - billig makeupfjerner

Here we go again.. Jeg ELSKER når man kan slippe for at bruge penge på flydende kemikalier til ansigtet og bare bruge, hvad man nu lige har – og især når det er øko. Så klapper jeg altså i mine små buttede hænder. Dagens fif er, at i stedet for at bruge jeg-ved-ikke-hvor-mange-penge-på-make-up-fjerner, så kan du bruge.. “trommevirvel” – madolie. Ganske almindelig madolie. Det er noget som de fleste har i skabet og det koster ingenting af købe. Det bruges præcis som almindelig makeupfjerner og virker ligeså godt. Jeg har ikke brugt andet i flere år efterhånden og en ekstra bonus er, at jeg synes mine øjenvipper bliver helt bløde og smidige af det. Man kan også vælge at bruge almindelig bodylotion, hvis man har fedtet hud i forvejen og derfor ikke ønsker at tilføre mere olie til huden i ansigtet, det virker næsten ligeså godt og er også et billigt alternativ.

Jeg har dog ikke testet det på vandfast makeup – er der nogen af jer der har prøvet det?

Økofif - poser under øjnene

 

Jeg er desværre så forbandet, at jeg fra naturens side har kroniske poser under øjnene og jeg ser evig træt ud. Jeg kunne sagtens vælge at smide den ene creme-lotion-olie-fis under øjnene og det ville sikkert også hjælpe, ligesom det sikkert også ville indeholde nogle knap så fantastiske ting. Jeg har dog fundet ud af et lille fif. Jeg har altid to teskeer liggende i fryseren. Hver morgen holder jeg så de to skeer op under mine øjne – med den buede del ind mod huden. Jeg holder dem på i 5 minutter og vupti! Så er mine hævede poser under øjnene pludselig forsvundet en hel del. De vil altid være der, men nu er de til at dække med makeup. Simpel, enkelt og effektivt.

Økofif - Kaffegrums som wonder-scrup

Hudplejeprodukter kan være rigtig, rigtig dyre. Især hvis man ikke bare vild spidses af med de billige, der er fyldt med al mulig snavs (I har nok bemærket det.. Jeg bryder mig virkelig ikke om kemikalier, parabener og parfume). Men så kan man jo ligeså godt tage sagen i egen hånd og forsøge at lave sine egne plejeprodukter. Her har jeg fundet frem til et genialt fif - og så kan det endda være øko (hvis man bruger øko-kaffe). Du kan nemlig bruge kaffegrums som bodyscrup. For at jeg kan holde sin hud ren og glat, så bliver man ofte nødt til at bruge bodyscrup 2 gange om ugen – både på kroppen og i ansigtet. Det bliver til rigtig meget bodyscrup på et år. Men nu laver jeg min egen, som består af:

Til kroppen: Kaffegrums, brun farin og mandelolie. De tre ting blandes sammen til man har den ønskede konsistens og så er det bare at skrubbe løs. Hvis jeg rigtig skal forkæle mig selv, så putter jeg noget citronsaft i, hvilket giver en frisk følelse på huden.

Til ansigtet: Jeg har fra naturens side ret fugtig (på grænsen til fedtet) hud i ansigtet og jeg tror derfor ikke det er nogen god ide at smide olie på huden. Til ansigtet blander jeg derfor noget kaffegrums i min almindelige ansigtscreme og så er det en glimrende scrup.

Scrup’en kan sagtens laves til flere gange. jeg har den opbevaret i gamle marmeladeglas i køleskabet og det holder sig ret godt. Især hvis man lige vasker glasne af i atamon, før man putter scrub’en i. Så holder det sig ca. 3 måneder.

Lad mig endelig høre når i har prøvet den – virker det ligeså godt på jer, som det gør på mig?

Økofif - Kamilles fantastiske virkninger

Kamillete er og bliver min bedste ven i kampen mod at proppe min krop med diverse kemikalier, parfume og parabener. Kamillete er nemlig 100% naturligt og ud over at det smager super godt med lidt honning i, så har det faktisk nogle ganske gode egenskaber. Ugens fif byder på ikke mindre end 3 gode fif til, hvordan du kan erstatte nogle af kemikalierne, som du normalt propper din krop med, med simpel kamillete.

1. Kamillete mod øjenbetændelse/pollenallergi i øjnene. Jep, den er god nok. Jeg lider selv af pollenallergi og det viser sig i 2 måneder hvert år, med røde, irriterede øjne, der konstant løber i vand. Men jeg har fundet ud af, at jeg kan holde det lidt i skak med kamillete. Jeg tager 3 gange om dagen en vaskeklud, dypper den i noget kold kamillete (Jeg laver ofte en ½-1 liter af gangen og stiller i køleskabet. Det kan godt holde sig en lille uges tid. Nogle gange er jeg så smart at hælde det på små rejseflasker, som jeg køber i Tiger eller Matas og så kan jeg have det med på farten). Jeg holder vaskekluden på mine øjne og vasker ligesom mine vipper og rundt om øjnene (thats way I cant wear makeup in that period). Efter et par minutter føles mine øjne helt friske og slet ikke irriteret.Hvis jeg får øjenbetændelse, hvilket jeg i hvert fald får et par gange om året, så laver jeg samme trik, men forsøger her også at få nogle dråber kamillete ind i selve øjet, samt ligger jeg en gennemvædet vaskeklud på øjnene og lader den ligge i 10-15 minutter. På den måde undgår jeg øjendråber med diverse stoffer i og for mig har det fuldstændig samme virkning. Og så er det jo næsten gratis. Et brevkamillete koster vel omkring 2 kr. hvorimod øjendråber koster 60-80 kr.

2. Kamillete som skintonic. Godt nok kan man få øko skintonic, men de koster ofte ret meget. Jeg bruger simpelthen kold kamillete i stedet. Jeg gør ligesom med øjendråberne – har noget kold kamillete stående i køleskabet. Det virker ligeså fint som almindelig skintonic. Kamille må have en eller anden form for rensende effekt. Nogen der kender noget til den?

3. Kamillete for forkølelse og hæs stemme. Når jeg mærker at der er en forkølelse på vej, så skynder jeg mig altid med at bruge dette fif. Jeg koger 1 liter vand og hælder det i en skål, smider et brev kamillete ned i det og sætter mig så med ansigtet ind over og tager et håndklæde over hovedet, så det danner en lille hule ind over skålen og voila! Så er jeg i dampbad. Jeg sørger for at trække vejret godt og grundt ned i lungerne, både igennem munden og næsen. Efter 15. minutter er jeg færdig og så har jeg fået renset alle slimhinderne igennem ved hjælp af damp og kamillete. Enkelt, billigt og øko. Jeg sparer derved diverse næsespray, halstabeletter og lignende.

 

Det var tre gode måde at bruge kamillete på. Kender i til flere?

Blomsterbarnet Lullu

Først og fremmest; Velkommen til min blog!

Mit mål med denne blog er, at fortælle om min rejse mod at få et liv som fuldtidshippie. Jeg ønsker at inddrage dig i min rejse, mine tanker, min inspiration og mine nye opdagelser og håber på den måde at kunne inspirere dig og forhåbentlig også mange andre til at følge i mine fodspor og kaste sig ud på den samme eller måske en lignende rejse.

Hvad er en fuldtidshippie og hvorfor være det?

 Begrebet "fuldtidshippie" er et begreb, som jeg fandt på, da jeg stod foran en lang rejse i mit liv, med mange nye ændringer og forandringer i mit liv. Det dækker mit mål i livet, nemlig at opnå et liv i balance og frihed - præcis som hippierne i 70erne ønskede det. De havde deres klare værdier i livet - verdensfred, økologi, dyrevelfærd, spiritualitet og så videre. De vidste, at livet er en lang række af lektioner i at blive et lykkeligt menneske, der lever livet fuldstændig ud fra sine egne præmisser. For en pige som mig, der blev født i 1990, altså 15-20 år efter hippiernes storhedstid, kan disse ideer godt virke lidt flyvske og "flippede", men når man tænker nærmere over det - så havde de hippier sgu fat i noget og mange af deres tanker er jo faktisk stadig at finde i dag, så mange år senere.

 Jeg har altid været meget fascineret af de "alternative livsstile" og synes det er ekstremt spændende, hvordan man kan fylde sit liv med andet end bare penge, magt og egocentrering. Jeg har altid forsøgt lidt at gå imod strømmen. At bryde med normen for den almene dansker og vende op og ned på, hvad man ser som værdifuldt og vigtigt her i livet. Jeg tror at mange mennesker lever deres liv på den måde som de gør, fordi det er normen. Det er sådan de er vokset op, det er sådan hele deres omgangskreds gør og det er det, der er det "normale". Men hvem siger at det "normale" er det rigtige? 

Indtil jeg i maj måned i år (2013) fyldte 23 år, levede jeg et ganske almindeligt og til tider helt "normalt" liv. Jeg var forsikret om, at det var den store karriere, huset i en pæn forstad til København, 2 perfekte stræber børn og de perfekte forhold til min ligeså karriere orienterede mand. Det var i hvert fald drømmen for fremtiden og det, som min hverdag i bund og grund handlede om at få opfyldt. Men det var som om det manglede noget. En dybere mening med det hele - en refleksion i hverdagen over, hvorfor jeg egentlig er som jeg, og hvorfor jeg gør som jeg gør. Jeg havde et godt liv, men ikke det ultimative liv, som jeg kunne få, det vidste jeg jo godt. Jeg ville have mere. Dykke mere ind i hvem JEG er som person og hvordan jeg lever mit liv. Hvilke konsekvenser er der ved mine valg i mit liv og er det konsekvenser, som jeg kan se mig udover? Jeg var godt i gang med at bygge mig et liv, baseret ud fra hvad alle andre forventede af mig, hvad samfundsnormen forventede at mig og mit liv - men så slog jeg bremserne i. Jeg vidste godt, at ovenstående drøm ikke var det jeg skulle - men hvad i alverden skulle jeg så? Det er lige netop det jeg skulle finde ud af.

For det er jo ikke mig - hvem forsøger jeg at narrer? Hvis ikke jeg gør noget nu, så slipper jeg tøjlerne fuldstændig og lader mit liv ridde afsted med mig som passiv tilskuer og det gider jeg da ikke at være - jeg vil være aktiv rytter, der selv bestemmer tempoet.

Fra min fødselsdag og frem til i dag er det gået stille og roligt slag i slag. Efterhånden som dagene er gået, har jeg truffet flere og flere små valg, som leder mig i retningen af, hvem jeg gerne vil være og inderst inde er.

På denne blog kan du læse meget mere om disse valg, hvad de gør ved mig og hvorfor jeg tog dem.

Jeg har stadig lang vej før jeg bliver den fuldtidshippie, som jeg gerne vil ende ud i. Spørgsmålet er om jeg nogensinde når til et endegyldigt resultat - svaret er enkelt. Nej, det gør jeg ikke og det skal jeg heller ikke. Jeg skal nemlig udvikle mig hele livet og det her er bare de indledende skridt, som engang bliver til fundamentet for mit liv.



Hvem er Lullu så nu?
Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Jeg arbejder pt. ud fra følgende mantra:

"Hold hjerte og sind åbent"

Madspild..

Vi spiser alle sammen mad - det kan vi ikke ændre. Men hvad vi spiser, hvordan vi tilbereder det og hvor meget der går til spilde kan vi lige netop ændre. I gennemsnit smider hver dansker 89 kg mad ud. Noget af det, fordi det ikke længere kunne spises, men ifølge en række udenlandske undersøgelser (mindremadspil.dk) viser det sig, at ca. halvdelen af den mad, som vi smider ud, er mad som sagtens kunne spises. Vi snakker altså spiselig mad, som man har brugt penge på og som der er bruge enormt mange ressourcer på at producere og transportere, som bare ender i skraldespanden, hvor det igen kræver masser af ressourcer at nedbryde. Der er tale om et enormt madspild! 

Der går rigtig mange ressourcer til at producere det mad, som vi køber. Derudover udgør produktionen også en belastning for miljøet, fordi vi dyrker, udnytter og måske endda sprøjter jorden, som maden vokser/lever på. Til produktion af fødevarer anvendes der enorme mængder vand, kemikalier, kunstgødning på gigantiske arealer over hele verdenen. Disse ressourcer er naturligvis givet godt ud - hvis produkterne tjener som føde og ikke bare ender i skraldespanden. Det koster miljøet rigtig dyrt, når vi lader mad gå til spille. Ifølge mindremadspil.dk spilder vi 46 kg ressourcer, hver gang vi smider et kg oksekød ud og 3400 liter vand, hver gang vi smider et kg ris ud. Det kan sagtens snyde, når man ser det på en tallerken - så ser det jo faktisk ikke ud af ret meget, men det ser ud af noget mere, når først man sætter tal på de ressourcer, som er gået til spilde sammen med spilden af maden. Tænk over det - hvor mange gange har du ikke smidt en halv grydefuld ris ud efter et aftenmåltid, fordi det ikke blev spist op? Prøv at tænk over, hvad de ris har kostet at producere - og det smider du bare ud? Og ikke nok med at du lader ressourcerne gå til spilde, som er brugt til at fremstille maden. Du bruger også endnu flere ressourcer på, at den mad du har smidt ud, skal nedbrydes. I supermarkederne vælger vi den mad fra, som har små kosmetiske småfejl - vi vil kun have den "pæne" mad. Derfor smider supermarkederne hvert af mange tons mad ud, som intet fejler ud over, at der måske er spildt lidt på emballagen - noget der overhovedet ikke betyder noget for maden, der slet ikke kommer i kontakt med det spildte. Supermarkeder smider mad ud, der kun har et par dage til det udløber - for det vil vi som forbruger ikke købe. Vi vil have det med længst holdbarhedsdato - selvom det smager ens og vi alligevel skal bruge det i aftensmaden samme aften, så det egentlig ikke gør nogen forskel om det kun kan holde sig til i over morgen eller om det kan holde sig 14 dage endnu.
Værre er det at før maden overhoved lander i supermarkedet, så står landmændene og selektere hvilke produkter, der skal sælges og hvilke, der har for mange "kosmetiske" fejl. Er en gulerod skæv eller en squash for krum, så bliver den smidt ud, for den kan ikke sælges. Der er da noget helt galt ikke?

Denne video forklare meget enkelt, hvorfor det at spilde mad, ikke kun handler om at smide ting ud, men at der er meget mere i det:

http://www.upworthy.com/how-waste-isnt-just-throwing-things-away


Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget alle kan være med til at undgå. Det kan for eksempel gøres ved, at handle ind med omtanke - kun købe det, som man rent faktisk får spist. Man kan for eksempel lave en ugentlig madplan, hvor man sørger for, at de råvarer man køber, de bliver brugt og altså ikke bare køber ind dag-for-dag og derved lader en masse brugbare varer ligge og blive uspiselige i køleskabet. Læs mere om, hvordan du kan mindske madspild her:

http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html


Madspild handler desværre ikke kun om, at du skal styre dit forbrug - selvom det alt sammen hjælper i det samlede regnskab! Det er en lang kæde, som skal ændres - lige fra dyrkningen og produktionen til transporten, håndteringen og indpakningen og til tilberedningen (derhjemme eller fx på restauranten) og serveringen. Ansvaret ligger derved hos alle - forbrugerne, detailhandlen, fødevarerproducenterne, restauranter, privat virksomheder, den offentlige sektor, fødevareremballage producenter, dig og mig - alle. Alle har et medansvar for al den spiselige mad, der hvert år bliver spildt alene i Danmark. Det er i bund og grund så lidt, som der skal gøres - vi skal blive mere bevidste forbrugere. Og det starter med dig og mig!

Microbølgeovn - smarte eller farlige?

Der er mange meninger om microbølgeovnen, som næsten står i et hvert hjem. Er den farlig for vores helbred eller er det noget hysterisk pjat?

Personlig har jeg altid brugt min microbølgeovn med en vis skepsis - at bestråle sin mad med microbølger kan da umuligt være sundt? Alligevel har jeg tænkt; årh hvad fanden.. Det gør alle jo, så det kan jo ikke være SÅ farligt igen. Eller kan det?

En microbølgeovn virker ved, at dens stråler varmer vandet i maden op og omdanner vandmolekylerne til damp, som så varmer resten af molekylerne op. Det i sig selv er måske ikke farligt (hvad ved jeg?) men når dette sker, så forandre de andre molekyler i maden sig også og ændre form. Resultatet er, at man opnår noget mad, som kroppen ikke tolker som mad. Det bliver "Frankenstein-mad", som kroppen tror er fremmedlegemer, som kroppen straks sætter immunforsvaret igang med at bekæmpe. Men immunforsvaret skal jo ikke bruges til at bekæmpe den føde vi indtager!

Der er altså noget helt galt i det her! Jeg satte mig for at undersøge sagen.

Først faldt jeg over denne artikel på Alun.dk:

http://www.alun.dk/sund-kost/mikroboelgeovn.html?utm_source=Mailtool&utm_medium=email&utm_campaign=109268#

Det er en artikel der udtrykker en vis bekymring over microbølgeovnens virkning og belyser dens skadelige virkning. Jeg er ganske simpelt rystet da jeg læser den og det giver jo god mening. Vi bestråler vores mad og som ved brugen af al anden stråling, så bør man være på vagt. Prøv at læs den - måske bliver du ligeså rystet som jeg.

(Dog skal det lige siges, at det ifølge samvirke.dk (http://samvirke.dk/mad/artikler/myter-mikroboelgeovne.html) er en myte, at Rusland har forbudt microovne. Men bortset fra det, så synes jeg det er en god artikel, der giver et godt indblik i problematikken.)

Jeg synes det er frygtelig - folk varmer jo rask væk mælk til børn i de maskiner!

Jeg gik straks ind på WHO's hjemmeside, for at se om de be- eller afkræftede denne artikel. Umiddelbart (jeg har ikke læst alle deres rapporter igennem) så frikender de microbølgeovnen:

http://www.who.int/pehemf/publications/facts/info_microwaves/en/

I den forbindelse kommer den kildekritiske universitetsstuderende frem i mig. WHO har visse interesser i, at holde sig gode venner med industrien (jeg kunne forestille mig nogle økonomiske interesser). Derfor tager jeg ikke deres ord fuldstændig for gode varer. 

Ifølge andre kilder rundt omkring på nettet (fx New Science) beskriver de microbølgemad som "død" mad, fordi strålerne dræber alle levende stoffer i maden.

I denne artikel fra Information:

http://www.information.dk/87611

Beskriver de hvordan at teleindustrien har meget at skulle have sagt i forbindelse med udgivelsen af forskningsresultater af mikrobølger. Forskerne vil gerne have penge til at forske, og det får de fra teleindustrien, hvis de til gengæld udgiver resultater, der styrker telemarkedet - altså ikke resultater der viser, at mikrobølger, som også bruges i mobiltelefoner, er skadelige. 

Der er en tendens - hver gang der udgives resultater for, at noget er farligt, kommer der lynhurtigt nogle nye resultater ud, som viser at det ikke er farligt (se fx diskussionen om hvorvidt tobak er farligt). Dette sår tvivl hos forbrugerne og mens at virkningerne "undersøges yderligere", så kommer tvivlen producenterne til gode og folk bliver ved med at bruge det pågældende produkt. Hvem betaler for de gode resultater? Kan det betale sig som forsker at gå imod dette og bevise noget, der kan få så kæmpe økonomiske konsekvenser for fx noget så stort som teleindustrien? Gode spørgsmål i denne sammenhæng.

I den helt anden grøft er denne artikel fra Samvirke.dk: http://samvirke.dk/mad/artikler/farlig.html

Her skriver de, at der ikke findes nogen videnskabelige undersøgelser, der beviser at microbølger skulle være farlige.  Men det er sjovt, for i artiklen fra information fortæller en forsker fra Århus Universitet om, at hun personligt har udført forsøg, der har vist det modsatte. Samvirke har altså ikke ret i deres påstand. Desuden skriver de i artiklen fra Samvirke, at det kun er modermælk der kan tage skade af mikrobølgerne og miste nogle af sine evner i forhold til immunforsvaret. Her må jeg altså slå bremserne i - hvis modermælk kan tage skade, hvorfor kan alt andet så ikke? Noget af det der styrker immunforsvaret er antioxidanter, som findes i modermælk og fx. Grøntsager - så hvorfor er det kun i modermælk at disse antioxidanter dør og ikke i grøntsager såsom broccoli? Du har nok fornemmet det - jeg giver ikke meget for Samvirkes vinkling på sagen. 

Men er det så kun maden, som microbølgerne skader? Ifølge Politiken.dk skader det også os mennesker, hvis vi befinder os for tæt på; http://politiken.dk/indland/ECE62517/farlige-straaler-fra-mikroboelgeovne/

Ifølge dem, kan microbølgerne føre til forskellige typer kræft, samt påvirke centralnerve-, hormon- og immunsystemet, hvis man står for tæt på strålerne. Der tegner sig efterhånden et mønster af, at microbølgeovnen er farlig.

Men hvad så med microbølger fra andre ting såsom mobiltelefoner og internetroutere? Skal man så ikke hellere undgå det? Er det ikke mere farligt fordi man bliver udsat for det mere eller mindre konstant?

Jeg ser sådan på det, at bare fordi det er farligere at drikke afløbsrens end opvaskemiddel, så drikker jeg da stadig ikke opvaskemiddel. Man vælger selv hvor grænsen skal gå og hvis man mener at grænsen går ved microbølgeovnen - så er det bare ud med den.

Der er ligeså mange argumenter for, som imod brugen af microbølgeovnen og det er altså helt op til den enkelte person, hvorvidt at microbølgeovnen skal være at finde i hjemmet. 

Jeg er ikke i tvivl - brug af microbølgeovn er slut for mit vedkommende. Better safe than sorry ;)

Hvis du vil læse endnu mere (og er lidt hardcore), så er her en uddybende rapport (på ca. 1000 sider) http://www.bioinitiative.org/report/wp-content/uploads/pdfs/sec01_2007_summary_for_public.pdf

Hvad er din holdning til microbølgeovnen?

De studerendes "glæder"

Så startede jeg på første semester på mit kandidatstudie på Roskilde Universitet og første dag betyder også køb af kompendier og bøger - hvilket altid er en dyr fornøjelse. Jeg har i dag brugt lige omkring 450kr på kompendier til dette semester og jeg er MEGET billigt sluppet - thank god for at Performance Design er et forholdsvis nyt fag og der derfor ikke er skrevet særlig mange dyre bøger om det endnu!

Men hvert år når jeg i boghandlen på RUC siger ordene "bare på beløbet" mens en ubehagelig smerte går gennem mit MasterCard og op igennem min hånd og videre op i armen, for til sidst at ramme hjertet, så står jeg og tænker "450kr for døde træer". Ja ja ja, I know; jeg kan ikke redde hele verden, men prøv lige at overvej hvor meget papir der går til, hvert semester, alene bare på RUC? Ja i Danmark for den sags skyld? Kunne man ikke mindske dette forbrug kolossalt ved at gøre kompendierne elektroniske? Fx kunne man bede alle studerende om at anskaffe sig en tablet ved studiestart, og så fra skolens side udvikle en app, hvor man kunne downloade kompendierne og/eller bøgerne? Det kunne være rigtig smart hvis man i denne app samtidig kunne tage noter, downloade powerpointshows fra forelæsningerne, skrive spørgsmål til underviseren eller sin medstuderende osv. Hold nu op hvor ville man som studerende spare en masse ressourcer (passe på miljøet), tid (hvis alt er samlet på ét sted, så man ikke skal lede efter tingene forskellige steder) og ikke mindst penge på sit studie. Det kunne jeg godt tænke mig, men jeg er nok helt galt på den ;)

Miljøvenlig julegaveindpakning

Så skal der snart pakkes julegaver ind, men selvom det er enormt hyggeligt både at pakke dem ind og ikke mindst at pakke dem op, så er forbruget af gavepapir knap så hyggeligt. Affald Plus oplyser, at der bruges ca. 100.000 kg gavepapir hver jul - det er godt nok meget papir, så kun bliver brugt til at skjule den egentlige gave, for derefter at blive smidt ud. Gavepapir kræver en masse vand, energi, træ og kemikalier for at blive fremstillet - ressourcer, som sagtens kunne bruges på mange andre til. Derfor skal man pakke sine gave miljøvenligt ind. Der er flere måder at gøre dette på og her kommer en miniguide til dette.

1. Køb miljøvenligt gavepapir

Køb gavepapir, som er lavet af genbrugspapir. DP Danmark levere gavepapir til detailhandlen og deres gavepapir er miljøvenligt. Læs mere om DP Danmarks gavepapir her.

2. Brug hvad du har

Brug gamle aviser, papirrester, plastikposer, stofrester, ugeblade - you name it. Vær kreativ. Klip og klister forskellige materialer, farver og former sammen. Det kan blive super flot og hvis man ikke lige er den helt store kreative type - så tænk på, at det ikke er indpakningen der er det vigtige, men det der er indeni.

3. Lad være

I bund og grund behøver man slet ikke pakke dem ind. I stedet kan man ligge dem i en stor "julemandssæk" eller lignende og tage dem op, efterhånden som man giver dem til personen. Overraskelsesmomentet er jo det samme, som når de pakker op og det er helt igennem miljøvenlig indpakning.

Øko-sodavand til julens måltider

I julen skal alle forkæles og hver dag er en fest. Derfor skal hver dag også fejres og dette kan man for eksempel gøre med en sodavand. Men hvis du, ligesom jeg, ikke bryder dig om tanken om alle mulige mere eller mindre farlige sødestoffer og tilsætningsstoffer, men gerne vil have en sodavand, der smager af lidt mere end danskvand, så er der mange gode alternativer. Her er en miniguide til nogle gode økosodavand - uden tilsætning og farlige sødemidler, men med helt naturligt sukker eller naturlige sødemidler, som højest gør dig og dine eventuelle børn en smule sukkerhøje.

Søbogaard Sodavand

Smag: Sport, cola, Rød, Organge (appelsin), Rabarber, Citron lemonade m.m

Pris: ca. 10 kr. (+ pant) for 25 cl.

Naturfrisk Sodavand fra Ørbæk bryggeri (mit farvoritmærke)

Smag: Myntebrus, hyldebrus, Hindbærbrus, Ginger ale, Cola, æblebrus, appelsinbrus, lemon, sportsvand m.m

Sukker: Sødet med økologisk frugt og /eller rørsukker

Pris: ca. 11 kr (+ pant) for 25 cl

Whole Earth

Smag: Æble, Cola, Cranberries, hyldeblomst, ginger, Lemonade, Orange m.m

Sukker: Ikke tilsat, sødet med agavesirup

Pris: ca. 17 kr (+pant) for 33 cl

Bonus: dåsen er lavet af genbrugs aluminium 

Biokay

Smag: Mandarin-lime-grape, kiwi-kaktus-ananas, hindbær-lakrids m.m

Sukker: Stevia, fåes også i usødet version

Pris: ca. 22 kr (+ pant) for 50 cl

Bio Zisch

Smag: Jordbær, Lemon, Cola, Rabarber, Orange, Hindbær m.m

Sukker: Ikke tilsat

Pris: 25 kr. (+pant) for 25 cl.

Bonus: Biodynamisk

Øko-øl til julens middage

Til enhvert julemåltid, burde der være en god julebryg - ej måske ikke til ethvert måltid, men engang i mellem. Ligesom der findes øko-udgaver af alt mulig andet, så findes der selvfølgelig også øko-udgaver af julebryg. Her er et par forskellige variationer. Jeg har ikke smagt dem, da jeg ikke selv er den store øldrikker, men jeg vil meget gerne høre, hvad i synes om dem :)

"Jule Ren"  fra Thisted Bryghus

Alkoholprocent: 7,9%

Smag: frugtig og lys

"Julefred" fra Thisted Bryghus

Alkoholprocent: 5,8%

Smag: Mild og diskret sød

"Guldsvinet" fra Søbogaard

Alkoholprocent: 8%

Smag: Ale

"Santa C Ale" fra Ørbæk Bryggeri

Alkoholprocent: 5,8%

Smag: Flydig Ale

"Irmas udvalgte julebryg" fra Irma

Alkoholprocent: 7,3%

Smag: Mørk og fyldig

Økojul med Urtekram

Jeg er vild med økologiske madvarer. Jeg synes der er så mange gode grunde til, at bruge til ekstra penge på, at det man indtager, er af ordentlig kvalitet og økologisk - så man ikke propper sig selv med en masse farlige og unaturlige stoffer. Et rigtig godt økomærke er Urtekram, som efterhånden kan købes alle steder. Deres produkter er af god kvalitet og deres priser er til at betale - win-win ikke?

Jeg har i dagens "julekalenderlåge" samlet lidt jule-produkter fra Urtekram til lidt inspiration. Det skal lige siges, at dette indlæg ikke er sponsoreret af Urtekram. Enjoy ;)

Grødris til Risengrøden

Pynt til julekagerne (smager virkelig godt!)

Uundværligt til julebag

Øko vaniljestang - Så bliver det ikke bedre vel?

Ingen jul uden kanel i lange baner.

En mandel i Ris 'a la manden kommer man heller ikke uden om. Og så er det en lækker snack.

Til dem der ikke bager julesmåkagerne selv - Urtekram har flere forskellige varianter.

Et lækkert og lidt sundere supplement til al den fede og sukkerholdige juleguf.